Godmorgen, også griner vi

gæsteblogger Helen Bylov Tanderup

I 2014 skulle min mand og jeg til en polterabend hos et vennepar. Vi kendte ikke nogle af de andre
gæster, og vores dengang 7 måneder gamle søn havde været vågen det meste af natten. Ingen af os
var særlig oplagt på fest, og særligt ikke mig der havde været mest oppe med sønnen. Polterabenden
startede med morgenmad, og de andre kom hurtigt i feststemning. Jeg sad træt og følte mig ligesom
helt ved siden af. Jeg kendte kun brudeparret, og humøret var i bund på grund af nattens strabadser.

Jeg hørte ikke efter

Det var sommer, og vi sad i en af byens parker og spiste. Da morgenmaden var færdig, rejste gommens
bror sig op og sagde, at nu skulle vi starte morgenen med et godt grin. Med mit manglende
festhumør blev jeg overvældet af en form for pinlighed over, hvad denne mand nu kunne finde på i
en offentlig park. Gommen og gommens søster rejste sig nu også op og gik lidt væk fra bordet.
”Hvis I bare kommer med her hen alle sammen, så er der jo masser af plads”. Nu var forvirringen
hos mig total, og kun modvilligt rejste jeg mig op og fulgte med de andre. ”Som de fleste nok ved,
så er vi jo latterinstruktører, og vi tænkte, at det ville være godt at starte morgenen med en lattersession”,
sagde gommens bror. Nu var irritationen i mig så stor, at jeg var ved at sætte mig igen. Jeg
havde været med til at planlægge dagen, og det her var ikke en del af tidsplanen. Jeg anser mig selv
for generelt at være en lattermild person, og det var da fjollet at fortælle folk, at de skulle grine på
kommando.

Grin på kommando

De begynder at fortælle noget om at grine, men jeg hørte slet ikke efter. Jeg blev bare irriteret og
pinlig over at skulle stå i en offentlig park og ”skabe” mig og grine på kommando. Det var alt for
grænseoverskridende og stred på en eller anden måde med noget dybt i mig. De begyndte at lave de
første latterøvelser, og til at starte med deltog jeg kun modvilligt. Til min egen overraskelse blev jeg
dog hurtigt grebet af stemningen, og latteren viste sig at komme helt af sig selv. Vi lavede latter-
øvelser i en halv time, og jeg kunne tydelig mærke, at den gjorde noget ved mig. Det var ligesom
også lidt lettere at snakke med de andre gæster, trods det at jeg egentlig ikke kendte dem på forhånd.

Efter sessionen fortsatte dagen som så mange andre polterabender, og i ca. to år tænkte jeg ikke
nærmere over min oplevelse.

2. møde med et lattersession

I sommeren 2016 skulle jeg til et arrangement, hvor værten også havde
planlagt en lattersession som en del af dagen. Latteren var her tænkt ind som en måde, hvor vi
skulle lære hinanden at kende. Dette vidste alle på forhånd, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg
glædede mig til det. Sammen med glæden begyndte der dog også at komme en usikkerhed og nervøsitet
i mig. Det virkede jo godt sidste gang, men ville det også gøre det denne gang? Det gjorde
det.

Effekten af at grine

Før lattersessionen var stemningen meget ”stiv”, og det var svært at finde emner at snakke om. Efter
sessionen var stemningen mere afslappet, og samtalerne kom helt naturligt. Endnu en gang havde
det vist sig, at latteren havde åbnet nye døre for mig og lagt et godt grundlag for arrangementet.
Jeg var selvfølgelig opmærksom på, at der kunne være mange andre aktiviteter, der kunne skabe de
samme resultater, men alligevel blev jeg mere nysgerrig på det med latter. Instruktøren fortalte, at
han på et tidspunkt havde et job, som han ikke var glad for, men kun havde for pengenes skyld. I en
periode grinede han derfor i ca. 5 min, når han kørte på arbejde, eller når han kørte hjem. Han oplevede,
at det nærmest virkede som et energiboost, så arbejdet ikke tærede for meget på ham.

Det var denne historie, der tændte den lille forsker i mig, og en lang række af spørgsmål begyndte
over det næste stykke tid at melde sig hos mig.
”Kan latter faktisk virke så effektivt på en dårlig arbejdsdag?” For hvis det var rigtigt, så kunne det
måske også bruges i andre mere målrettede sammenhænge med arbejdslivet. ”Kan latter virkelig
gøre noget for vores arbejdsdag?”
Denne anekdote fra mit eget liv er med for at illustrere, hvordan min egen oplevelse med latter har
flyttet på noget i mig.

Helene Bylov tanderup

 

Tak til Helene for at jeg måtte dele hendes anekdote med jer. Anekdoten er et uddrag af Helenes Speciale fra Læring og organisation på AAU, med titlen “Godmorgen, også griner vi”. 

Virksomhedsforløb

 

 

 

 

 

No Comments

Post A Comment

Call Now Button