Født
icon_born
1980
Gift
icon_gift
med Katrine Dinitzen siden 2014
Børn
icon_kids
Én pige (februar 2017)
Født og opvokset
icon_city
På en gård ved landsbyen Ansager
ved Varde

MIN VISION

Hvorfor er min vision vigtig for mig? Gennem mange år, hvor jeg har arbejdet i mange forskellige virksomheder, har jeg gang på gang oplevet både personligt, men også hos kollegaer, at vi alt for ofte godt kan blive fanget i et hamsterhjul. En hverdag hvor vi går på arbejde og så tager vi smadrede hjem, med lav energi, og så er det bare svært at hive sig op til at skulle være noget for sin familie, når arbejdsdagen er omme. Det er bare ikke optimalt, jeg vil gerne have et arbejdsliv som giver mig energi til at være noget for min familie også og sådan tror jeg mange har det.

 

Jeg har fundet en metode til hvordan vi kan blive gladere og mere energifyldt!
Det jo bare enorm fedt at vide at det jeg giver, gør medarbejdere gladere. Tænk sig at være med til at skabe en kultur, hvor du ikke nødvendigvis er glad, når du møder på arbejde, men bliver glad, når du har været på arbejde. Hvilken energi du kan tage med hjem efter arbejdsdag.

 

Det med at grine er bare så godt, vi kender alle følelsen af at grine godt og grundig. Og jeg har gennem mange år virkelig set hvad latter kan gøre for de relationer jeg har. Om det er at møde en ny kunde, eller pleje en gammel. Effekten er slående, og når vi griner sammen, så får vi altså bare en helt anden tilgang til hinanden, og det gælder i alle relationer.

Jeg vil være en eftertragtet og respekteret instruktør, facilitator og foredragsholder, der gennem mit nærvær og energiske person, inspirerer virksomheder til at sætter fokus på at få mere glade medarbejdere.

Derfor vil jeg gerne hjælpe jer med at få gladere medarbejdere!

 

Og så vil jeg også gerne være med til at vende grinekurven. Det siges at børn griner cirka 300 gange om dagen, hvorimod voksne kun griner 30 gange om dagen. Hvad er det lige der er sket i overgangen til voksenlivet? Hvorfor må vi ikke grine så meget mere, når nu det er så godt? Det er også min mission, at gøre det legalt at grine igen.

Mit arbejdsliv

Gennem mit 19 år lange arbejdsliv har jeg været på en række forskellige arbejdspladser. Jeg har Arbejdet som indkøber, lærer og sekretær, foruden at jeg også har drevet selvstændig virksomhed, med firmaet www.enjoysport.dk, som jeg stiftede tilbage i 2006 sammen med en god ven. Den blev jeg købt ud af i 2015. Så jeg kunne forfølge min passion.

 

Fælles for disse arbejdspladser er at, hver dag har jeg skulle finde glæden i at gå på -og være på arbejde. Jeg har haft kollegaer og chefer jeg har skulle forholde mig til, og ikke mindst en kultur jeg skulle tilpasse mig.

 

Noget som jeg vil tro langt de fleste står overfor på arbejdsmarkedet. Men hvordan kan vi så gøre det godt at være på arbejde? Hvordan kan vi blive glade af at være på arbejde – specielt når vi rammer øv dagene? Ja der har jeg fundet et simpelt og alligevel overset værktøj i latteren. Prøv det, du vil blive overrasket over godt det virker.

Når jeg ikke inspirerer virksomheder…

Så elsker jeg at spille brætspil med min kone og mine venner. Gerne nogle jeg ikke har prøvet før, fordi nyt inspirer mig. Det er måske også derfor, jeg holder så meget af at tage ud og holder latterkurser. Hver gang er det med nye mennesker og en ny gruppe, og det er spændende at skulle arbejde med at tilpasse latteroplevelsen til nye kontekster.

 

Jeg holder meget af naturen og sætter pris på en friluftstur i shelter og med mad over bål. Det giver en ro, og en god mulighed for at koble af fra hverdagens puls.

 

Og så holder jeg af at udfordre min kreative sind med at male, hvad end det er på et lærred eller små miniaturefigurer. Det er ren afslapning og ro, og så giver det plads til at tænke kreative tanker, som jeg kan bruge i mine workshops og forløb. I det hele taget elsker jeg nye indtryk, om det er koncerter, teater, kunst eller en går tur et sted jeg ikke har været før.

Call Now Button