18 mar Når arbejdskulturen dræber arbejdsglæden
Når arbejdskulturen dræber arbejdsglæden
Jeg er LIGE blevet far! Og det er den første, så alt er nyt, vildt, dejligt, spændende og hårdt. I går blev jeg inspireret til dette opslag, som handler om virksomhedskulturer og hvordan en eksisterende kultur på arbejdspladsen måske kan være med til at dræbe energi, udvikling, arbejdsglæde og trivsel. Hvordan tager DU imod nye medarbejdere/kollegaer på din arbejdsplads? Giver i plads til nysgerrighed?
Det at blive far betyder jo, at jeg sammen med min kone har et ansvar for at vores lille pige har det godt og trives. De første par dage efter fødslen er gået så godt, men her den anden dag begyndte hun så at få lidt problemer med øjet. Så vi tog til lægen, som sendte os på Børnemodtagelsen på sygehuset. Lidt nervøse tog vi videre i systemet, og blev mødt af en sød og smilene sygeplejerske som bad os vente til lægen blev klar.
Efter lidt tid kom hun tilbage sammen med en lægestuderende, som gerne ville være med på en kigger, ”hvis det var i orden?”. Jeg kunne ikke andet end at sige, at det var det, for hvis vi kunne være med til at bidrage til at få en dygtig læge ud, så var det mindste, da at lade den studerende kigge med.
Der blev taget lidt prøver og sygeplejersken forlod rummet og efterlod os med den lægestuderende. Jeg blev lidt nysgerrig, og spurgte lidt indtil hendes studie og hvor langt hun var, og jeg fik fortalt at jeg arbejder med arbejdsglæde, og det at latter kan være en fantastisk god måde at skabe sammenhold og god trivsel på arbejdspladsen. Det gjorde den lægestuderende ivrig efter at fortælle om en oplevelse hun havde fået gennem lidt forskellige praktikpladser i forbindelse med studiet.
Kulturforskelle gør indtryk
Hun fortalte at hun havde oplevet, at der kan være vildt meget forskel på forskellige afdelinger på et hospital. F.eks. havde hun i en periode været på et afsnit for maveoperationer (det hedder et eller andet lægefagligt, jeg ikke kan huske). Her havde hun oplevet, at hun var blevet mødt med af en meget stiv og alvorlig kultur, hvor der ikke var meget plads til smil. Hun fortalte, at det det gjorde ved hende var, at hun ikke turde følge hendes nysgerrighed, fordi hun var bange for at gøre noget forkert – Fordi alting var så alvorligt og stift.
Det er da også et alvorligt sted at arbejde, for det kan have seriøse konsekvenser for patienten, hvis lægen som skal operere ikke er fokuseret. Men hun fortalte også om sin oplevelse på børneafdelingen. Her blev hun mødt af smilende, åbne og forstående kollegaer, som opfordrede hende til at opsøge patienter og snakke med dem. Det har betydet for hende, at hun tør at være nysgerrig, og dermed få mere viden som kommende læge. Og hvis hun kom til at gå ind til én patient, som hun ikke måtte, så var hun på en god måde blevet i tale sat.
Der var ingen tvivl om hvilken kultur hun helst ville arbejde i, og hun syntes det var ærgerligt at der skulle være så stor kulturmæssig forskel. For hvorfor skulle den samme smilende kultur ikke være gældende begge steder? Det er jo ikke fordi at den ene afdeling er mere vigtig end den anden? Eller mindre alvorlig.
Kan vi selv gøre noget?
Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at en masse viden går til spilde pga. en kultur, som dræber nysgerrighed. Jeg er heller ikke sikker på at Maveafdelingen selv er opmærksomme på, hvad den kultur de har skabt betyder, og så kan det jo være svært at gøre noget ved. Det er vigtigt, når vi bliver en del af et nyt team eller en virksomhed, at vi tilpasser os den kultur, der er på stedet. MEN ofte kan der være meget at hente, i at virksomheden nogen gange får lejlighed til at kigge på deres kultur med nye øjne – og ændrer kulturen bare en lille smule – det kan være svært hvis kulturen er blevet hverdag, men netop når der kommer nye øjne på – det værende en praktikant, en nyansat eller en som mig, er det en oplagt mulighed til at skabe forandring.
Og ligegyldig hvor seriøs en arbejdsplads du mener du arbejder på, så vil imødekommenhed og et smil til kollegaen, aldrig skade nogen. Tværtimod.